fbpx

Endnu en fond støtter vores bro-projekt

Jammerbugtens Golfklub (JBG) får støtte til ny bro over vådområde, hvor der bliver bord/bænke-sæt og udsigts repos. Broen benyttes af golfspillere såvel som vandrere på hjertestien og naturelskere.
Med støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje kan JBG snart sætte gang i etablering af broen.

Formand Kenny Lundtoft ser især frem til at der gives gode forhold til både spillere og andre, der vil nyde de dejlige omgivelser i Starkjær, der virkelig har noget at byde på for alle.

JBG har modtaget bevillingen på 50.000,- kr.fra DIF og DGI’s foreningspulje, der årligt uddeler
ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI’s foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kr.
Puljens midler kommer fra de såkaldte ’Spillehalsmidler’, som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.

Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen
Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på www.medlemstal.dk
Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider
Kontakt Puljeadministration:
Telefon (mandag – fredag kl. 10-14): 43262473
Email: foreningspulje@dif.dk


[
Nyt fra Jammerbugt Golfklub

Print Friendly, PDF & Email
Categories: Sidste nyt