fbpx
Klubmesterskabet 2020 blev afviklet i weekenden. Der var i alt 27 deltagere fordelt over 5 rækker.
Dagen indledtes med morgenmad og start for Dame-A, Herre-A og Herre-B kl 9, mens Senior-rækkerne startede lidt senere, da de nøjes med 18 huller. Herre-B spillede 27 huller, mens de to A-rækker skulle ud på 6 huller mere.
Dagen blev afviklet i blandet vejr, med byger og en del vind, hvilket kunne ses på de indleverede scorekort, der ikke viste prangende resultater. Dog havde Ulrik Knudsen i Herre A etableret et 5 slags forspring efter de første 18 huller.
Den forskudte start gjorde at flere deltagere kunne samles til frokosten i klubhuset, inden dame og herre rækkerne skulle i gang med eftermiddagens afgørende spil.
På herresiden blev det en velspillende Ulrik Bjelke Knudsen der vandt over kenny Lundtoft efter endnu 9 hullers slagspil og de 6 sidste hullers hulspil. Damernes dyst mellem Lene Tonnisen og Anne-Marie Hassing (Rie) trak lidt ud, idet de stod lige efter de seks huller i finalerunden. Derfor måtte de spille hul 18 tre gange før det blev afgjort at Rie blev klubbens bedste damespiller.
Klubmestre i JBG 2020 blev:
Senior Herre: Poul Jørgen Lyebalk
Senior Dame: Bente Hjortkær
Herre-B : Kasper Mølbæk
Herre-A: Ulrik Bjelke Knudsen
Dame-A: Anne-Marie Hassing
Dagen sluttedes med lidt bobler og hjemmebag til præmieoverrækkelsen, der blev forestået af Klavs Krogh.
Vi håber den gode stemning kan spredes således vi fremover kan få endnu flere deltagere til klubmesterskaberne.

 

Print Friendly, PDF & Email
Categories: Sidste nyt