Golf

Golfskole

Her kan du se vores forløb med golfskole

Vær med i et fællesskab, hvor man kan spille på tværs af alder og niveau

Så skal du tilmelde dig golfskolen i Jammerbugtens Golfklub!

Nyt golfskole hold 2025 starter mandag d. 5 maj kl 17:00⛳️

Kunne du tænke dig at være med i et fantastisk fællesskab, hvor man kan spille sammen på tværs af alder og niveau, og hvor man aldrig går på kompromis med hyggen?
Så skal du tilmelde dig golfskole i Jammerbugtens Golfklub!

Forløbet er over 5 mandage med start kl. 17 og slut kl. 19 – 19:30 ca. og holdes med klubtræner Mads Albrektsen. En tur ud på par 3 banen eller dele af klubbens 18 hullers bane, vil blive en fast del af hver træningsaften. De første 4 mandage vil være træning til den femte og afsluttende mandag, hvor der afholdes en afslutningsmatch ude på den store bane. Her vil der også blive informeret om god konduite på banen samt regler og etik i golf.
Vi har alt det nødvendige udstyr, så du skal bare sørge for praktisk tøj og fodtøj.

Prisen for golfskole og lokal-medlemskab (spilleret på JBGs baner) resten af 2025 er KUN 1.950 kr!*
Du kan også vælge et 3 måneders prøvemedlemsskab inklusiv golfskole for KUN 500 kr!. Herefter kan du vælge at opgradere dit
prøvemedlemsskab til fuld medlemsskab i klubben for 3000,- kr eller et lokal-medlemsskab for 1450,- kr.

Vi starter flere hold op i løbet af året, og kan altid finde en løsning og et tidspunkt der passer lige til dig!

 

Få golfkortet på et enkelt Weekendforløb!

Hvis du ønsker at komme hurtigt i gang med at spille golf, tilbyder Jammerbugtens Golfklub et forløb over 2 dage, til 1950 kr. Deltagelse i dette forløb forudsætter, at vi vurderer det er realistisk, at du kan gennemføre det på 2 dage. Det kan vi afgøre ved at bruge ½-1 time med dig på vores anlæg. Vi kan dog ikke garantere, at det vil lykkedes på en weekend, da der er visse minimumskrav at leve op til, for at vi kan udstede et golfkort. Chancen er dog ikke forspildt hvis ikke det lykkedes – for i givet fald aftaler vi sammen hvordan golfkortet kan opnås – uden mer’ pris.
Det er som udgangspunkt en weekend, der afsættes til det, men det kan også være over 2 lørdage.

Programmet kan se ud som på billedet men der kan forekomme variationer.

Specielt tilrettelagt forløb

Er i en gruppe på 3 eller flere kan Jammerbugtens Golfklub sammen med træneren lave et specielt forløb til jer, som matcher jeres ønsker for træningsdage osv. Der er dog visse minimumskrav til forløbet, der skal overholdes i forhold til teknisk træning og regelprøve.

Kontakt Træner Mads Albrektsen 28 29 09 77 for mere info

Prøvemedlemskab

Overvejer du at spille golf, men er lidt usikker på, om det nu er det rigtige for dig, har du her en enestående mulighed for at stifte bekendtskab med golfspillets udfordringer og oplevelser i en tidsbegrænset periode.

Med et naturskønt 18 hullers golfanlæg med gode træningsfaciliteter, et dejligt klubhus og ikke mindst et aktivt klubliv, er vi klar til at tage godt imod rigtig mange nye golfspillere!

Vi kan tilbyde et prøvemedlemskab på 3 måneder til en pris til kun 500 kr.!

Eller vælg: Prøvemedlemskab på 3 mdr. + leje af golfudstyr for 1000,-.

Prøvemedlemskabet indeholder følgende:

– Fri adgang til indspilsgreen og puttinggreen i 3 måneder.
10 tokens til drivingrange, så du kan øve dig imellem træninger.
– At modtage træning i hold (max 8) af klubbens træner. Træningen indeholder undervisning i alle elementer af golfspillet.
– Du vil få teoriundervisning i golfspillet, regelstof og etiketteregler ved træner og frivillige, der glædeligt vil hjælpe dig i gang.
– At blive indsluset i golfklubben og eventuelle klubber i klubben.
– Vi starter gerne nye hold op løbende, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du er interesseret!

Jammerbugtens Golfklub er skabt af medlemmer, for medlemmer og har på den måde fået et rigtigt godt klubmiljø, som vi gør meget for at bevare og udbygge.

Vi har en spændende naturbane med mange udfordringer, og dens vedligehold og stadige forbedring prioriteres højt. Vi håber, at du må få mange gode timer i Jammerbugtens Golfklub og byder dig velkommen!

I skal endeligt bare kontakte Mads direkte, hvis i ønsker at booke en træning. På grund af skiftende arbejdstider må i meget gerne sende en sms eller en e-mail frem for at ringe. Så vender han tilbage til jer så hurtigt som muligt.

Træner – Mads Albrektsen

28290977

[email protected]